Cxense Display
FRI LEVERING VED KØB OVER 500 KR.
OFFICIEL LOUIS POULSEN® WEBSHOP
SIKKER BETALING MED SSL-TEKNOLOGI

Designere - Lær mere om vores designere herunder

Louis Poulsen har et bredt udvalg af designere. Stammen i Louis Poulsens design udgøres af arkitekter, hvilket sikrer en arkitektonisk indgangsvinkel til produkterne og dermed en både funktionel og atmosfæreskabende vinkel. Også kendte kunsthåndværkere og designere har udfordret Louis Poulsens belysningsfilosofi og skabt spændende og succesfulde belysninger.

Ole Jensen (1958). Keramiker fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding og har studeret på Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1985-1989. Leret er hans materiale, og processen bidrager til en speciel tilgangsvinkel i hans design. Det vokser og udvikler sig fra det simple og naturlige. Derfor bærer hans ting præg af en synergi mellem humor, funktionalitet og livsglæde. Har modtaget mange internationale designpriser bl.a. Thorvald Bindesbøll Medaljen (2004), IF Design Award og er repræsenteret flere kendte museer rundt om i Europa.

Christian Flindt (1972). Arkitekt fra Arkitektskolen i Århus. Siden 2003 egen designvirksomhed. Spreder sig over mange design genrer. Modtog i 2005 Design prisen og Bo Bedres pris som Årets designer i 2006.

Verner Panton (1926-1998). Arkitekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Havde egen tegnestue fra 1955. Kendt for sine organiske og farvestrålende design i bl.a. hans favoritmateriale plastik. Har vundet et utal af priser og design awards. Stadig meget populær og udstillingsaktuel.

Anu Moser (1945) svensk keramiker og specialist i restaurering af keramik. Moser lampen er den første lampe fra Anu Mosers hånd. Anu Moser har udstillet i hele verden, blandt andet flere gange i Japan.

Ross Lovegrove (1958) Waliser. Verdenskendt industriel designer. Stifter af Studio X i Notting Hill, London med fokus på bl.a. at udnytte det potentiale, der ligger i digitale teknologier. Hans evner som fortolker af organisk design har bragt ham i forbindelse med nogle af verdens største brands, og hans værker er blevet udstillet bl.a. på MoMa i New York, Pompidou Centret i Paris og selvfølgelig Designmuseet i London. Vilhelm Wohlert (1920-2007). Arkitekt. 1968-86 professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi og æresmedlem samme sted i 2001. Står bag Louisiana i Humlebæk og Musikhistorisk Museum i København. Han har modtaget mange priser og udstillet over hele verden. Har i tidens løb lavet mange kirkebelysninger i samarbejde med Louis Poulsen.

Shoichi Uchiyama (1947). Uddannet på YMCY, Institute of Design i Tokyo. Indehaver af firmaet Shoichi Uchiyama Design Office (1977) med speciale i lysdesign. Shoichi Uchiyama har vundet flere priser, blandt andet den tyske IF Design Award og den japanske Good Design Award.

Poul Henningsen (1894-1967). Den mest betydningsfulde belysningsdesigner for Louis Poulsen, og hans ideer ligger til grund for firmaets belysningsfilosofi. En kulturpersonlighed, der foruden lys, bredte sig ud over revy, satire og samfundskritik. Samarbejdet med Louis Poulsen startede i 1925 og fortsatte frem til hans død i 1967.

Arne Jacobsen (1902-1971). Arkitekt fra Kunstakademiet i 1927. Etablerede kort tid efter egen tegnestue. Især verdenskendt for sit funktionelle og modernistiske design, der især har sat spor inden for arkitektur og møbeldesign. Arbejdede tæt sammen med Louis Poulsen i 1950-60’erne, hvor en stor del af hans lamper blev skabt.

Louise Campbell (1970). Industriel designer fra Danmarks Designskole 1995. Rangerer i toppen af danske designere i dag. Internationale udstillinger i både Italien, Japan og England. Har modtaget en række priser bl.a. Finn Juhl Arkitekturprisen, den Danske Kunstfonds treårige arbejdslegat og endelig den prestigefyldte, tyske designpris IF design Award Guld for lampen Campbell.

Følg os her